Perfect Lady er en elegant lille sag, der kombinerer den tørre karakter fra London Dry Gin med en blød og frugtig sødme fra ferskensirup. Frisk citronsaft og æggehvide giver både balance og en lækker cremet tekstur, som gør drinken oplagt både før maden eller som en blid afslutning på aftenen. Den er feminin uden at være for sød – og så smager den bare virkelig godt.

Perfect Lady
Ingredienser
- 60 ml London Dry Gin
- 15 ml Fersken sirup
- 22,5 ml citronsaft friskpresset
- 10 ml sukkersirup
- 20 ml æggehvide
Sådan gør du
- Dry shake: Kom alle ingredienser i en shaker uden is, og ryst kraftigt i ca. 10 sekunder for at aktivere æggehvidens skumeffekt.
- Tilføj isterninger og shake igen, til shakeren føles iskold.
- Si cocktailen gennem en fin si – over i et afkølet coupe- eller nick & nora-glas.
- Lad skummet sætte sig, og pynt eventuelt med en skive fersken eller et strejf appelsinbitters.
Noter
Oprindelse og historie
Perfect Lady opstod som en variation af den klassiske White Lady. Ligesom mange klassiske cocktails fra 1900-tallets første halvdel er dens oprindelse en smule tåget. Der er derfor ikke noget klart svar på hvem der opfandt drinken.
Et godt bud kunne dog være Harry Craddock, den legendariske bartender fra Savoy Hotel i London, som i 1930 udgav den ikoniske Savoy Cocktail Book. Her nævnes både White Lady og variationer med frugt og æggehvide. Det menes, at Perfect Lady blev udviklet i årene efter, som et feminint og lidt blødere take på White Lady – med fersken som twist.
Servering og udstyr
Du opnår bedst resultat med følgende udstyr:
– Shaker
– Fin si
– Coupe glas
– Nick & Nora glas
Evt. pynt: tørret frugt, blomster eller bitters på skummet
Find flere cocktailopskrifter her