Margarita

Margarita
Margaritaen er så kendt og klassisk at den har sit eget glas, nemlig et margarita glas.

Margarita er en meget klassisk cocktail bestående af tre ingredienser: tequila, limejuice og triple sec (en appelsin-baseret likør). Margaritaen er en af de mest populære cocktails i verden, kendt for sin friske og forfriskende smag. De serveres typisk i et saltet cocktailglas med en limeskive som pynt.

Der findes mange variationer som Frozes Margarita, Spicy margarita og mange mange flere, men her får du den helt klassiske opskrift.

Margarita

Margarita, en klassiker, og et ikon, super frisk med lime og tequila, afbalanceret med lidt sødme fra cointreau. Meget populær i USA og Mellemamerika.
Antal 1 glas
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 2 minutter

Ingredienser

  • 45 ml Tequila
  • 25 ml Cointreau eller triple sec
  • 25 ml Frisk lime saft
  • 10 ml sukkersirup eller agave sirup

Sådan gør du

  • Start med at lave en saltkant, brug limesaft på kanten af glasset og dyp den i salt på en tallerken.
  • Hæld alle ingredienser i en shaker med masser af is og shake til den er iskold
  • Hæld op i dit glas og server gerne med en skive lime på kanten

Noter

Tip 1: Jeg foretrækker selv at servere min margarita i et lowball glas med masser af knust is, så den bliver virkelig kold og frisk.
Tip 2: Skift eventuelt tequila ud med en reposado tequila for at give den et lækkert twist.
Keyword: cointreau, lime, margarita, tequila

Historien bag Margarita drinken

Margaritaens oprindelse er omgærdet af modsatrettede påstande. Ifølge cocktailhistorikeren David Wondrich er Margaritaen relateret til brandy daisyen, men lavet med tequila i stedet for brandy. En udbredt teori er, at Margaritaen blev opfundet i 1930’erne i Mexico af Doña Bertha, ejer af Bertha’s Bar i Taxco. Andre kilder peger på, at cocktailen blev markedsført af tequilaproducenter i 1940’erne som en variation af den klassiske sour-drink, der kombinerer en alkohol base med citrussaft og sukker. Uanset dens nøjagtige ophav, er Margaritaen i dag anerkendt som en ikonisk del af den mexicanske drikkulturelle arv.

Populære variationer af Margarita

Der findes utallige variationer af den klassiske Margarita, hvilket gør den til en alsidig cocktail, der kan tilpasses enhver smag og lejlighed. Fra den frosne Margarita med sin slushie-lignende konsistens. Til den krydrede Spicy Margarita, der får et stærkt kick af jalapeño eller chili. Frugtige twists som jordbær, mango og passionsfrugt er også populære tilføjelser til den traditionelle opskrift.
For dem, der foretrækker en mere kompleks, røget smag, kan man erstatte tequila’en med mezcal i en såkaldt Mezcal Margarita. Uanset hvilken variation man vælger, er Margarita’en en sand signaturdrink, der fejrer den mexicanske cocktailkultur.

Sådan laver du den perfekte Margarita drink

For at lave den ultimative margarita, er det vigtigt at have de rette ingredienser og teknikker.
– Brug altid 100% agave tequila
– Brug altid frisk limesaft
– Brug meget is når du shaker.
Balancen mellem sødme og syre er afgørende – overvej at bruge en agavesirup som alternativ til sukkersirup for en renere smag.

Når det kommer til teknikker, så sørg for at ryste drinken godt for at opnå den rette konsistens. Afkølede glas og pynt som saltkant og en skive lime.

Ofte stillede spørgsmål om Margaritaen

Hvilken tequila er bedst til Margarita?

Du kan bruge de fleste tequilaer. Jeg kan personligt godt lide en reposado tequila i min Margarita. Den har en blid smag med noter af eg og vanilje, som komplimenterer de øvrige ingredienser perfekt.

Hvordan laver man en saltkant?

Pensl kanten af glasset med limejuice eller vand, evt. bare tag en skive lime og kør langs kanten og dyp det derefter i salt på en tallerken. Sørg for at dreje glasset, så kanten bliver dækket jævnt.

Hvad er forskellen på en klassisk og en frozen Margarita?

En klassisk Margarita shakes og serveres over isterninger, mens en frozen Margarita blendes med is, så den får en slushice-agtig konsistens.


Find flere opskrifter her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Close
Bagbaren.dk © Copyright 2024. All rights reserved.
Close